Superbruger
Hvad er en superbruger?
Superbrugere er et andet navn for de frivillige, som har evner og viden inden for digital og analog produktion og prototyping, og som ønsker at bruge disse evner til at hjælpe andre med deres projekter i Copenhagen Fablab.
Vores superbrugere er kvalificerede frivillige, som ofte ønsker at bruge Copenhagen Fablab til deres egne projekter - oftere end hvad vores åbningstider tillader. Desuden ønsker de at hjælpe med at gøre det til et sjovt og inspirerende sted for alle ved at vedligeholde værktøj, forbedre faciliteterne, undervise andre brugere og afholde Åbent Lab.
Hvad er fordelene ved at være en superbruger?
Som superbruger får man bl.a.:
- Adgang til Copenhagen Fablab alle ugens 7 dage
- Skab til opbevaring af egne projekter
- Indflydelse på hvilke maskiner, der skal indkøbes
- Invitationer til meetups og blive en del af Copenhagen Fablab-community
- Mulighed for at netværke med en masse mennesker fra hele verden
Læs mere om hvordan man kvalificerer sig til at være superbruger i Copenhagen Fablab nedenfor.
Hvordan bliver man superbruger
Vis alle
Hvem kan blive superbruger?
For at bliver Fablab superbruger skal man:
- være mindst 14 år gammel
- være god til at kommunikere og nyde at hjælpe andre. Vi har mange internationale brugere, så det er en fordel, at man kan tale og forstå engelsk
- kunne være frivillig mindst 5 timer om måneden, bestående af en 3-timers vagt og et 2-timers månedligt møde for superbrugere
- have Fablab-relaterede evner som man gerne vil dele med andre (eks. elektronik, syning, CNC, programmering, træarbejde, 3d print m.m.)
Hvordan bliver man superbruger?
- Du skal have læst og erklæret dig enig i vores Superuser Charter som kan findes her.
- Deltage i mindst 3 x 3-timers frivillige vagter. På vagterne skal du hjælpe andre brugere med deres projekter, og du må ikke arbejde på dine egne projekter.
- Til hver frivilligvagt, skal du have underskrevet din ansøgningsformular. Når du har 3 underskrifter, afleverer du formularen til en anden superbruger. Spørg efter formularen i Fablab eller download den nedenfor.
- På næste superbrugermøde, vil de andre frivillige diskutere din ansøgning. Hvis du bliver optaget, vil du blive inviteret til den lukkede Superuser gruppe på Facebook. Det første du skal som ny superbruger er at skrive en præsentation af dig selv og poste det i gruppen.
Hvordan kan en frivilligvagt se ud?
Ofte betyder en vagt, at man er med til at åbne Fablab for offentligheden til arrangementerne "Åben Lab". Man er typisk to superbrugere sammen om det. Sammen hjælper man med de projekter, folk har lyst til at lave.
En vagt kan også være at lave andet frivillig arbejde i Fablab, f.eks. lave en workshop i et værktøj du er god til, reparere et værktøj, ryde op, repræsentere Fablab ved en lokalt begivenhed osv.
Husk at få en underskrift på din ansøgningsformular fra en superbruger, når du afvikler et Åben Lab. Består din frivilligvagt af andre opgaver, så aftal med en superbruger om, at få registreret aktiviteten på din formular.
Superbrugeransøgning
Lyder det spændende og ønsker du at vide mere? Så kom forbi, når vi holder åbent.
Klik her for at se hvornår vi næste gang holder åbent.